Denne hjemmeside indeholder information om forskningsprojektet ’Citizen on the edge’. Projektet tager fat på den manglende oplevelse af medborgerskab blandt personer i udsatte positioner på trods af forsøg på at overkomme dette problem.

Det overordnede mål er at identificere og teoretisere praksisser i socialt arbejde, der fastholder eller forværrer denne mangel, men også dem der overkommer problemet. På baggrund af en kulturel medborgerskabstilgang undersøger projektet dette gennem feltarbejde i rammer målrettet tre forskellige udsatte grupper: unge kriminelle, hjemløse samt børn og unge med psykiske diagnoser.

Projektet undersøger følgende spørgsmål:

  • Hvordan bliver det levede medborgerskab hos udsatte personer formet i dagligdagsinteraktioner mellem klienter og socialarbejdere?
  • Hvordan er formningen af det levede medborgerskab i dagligdagsinteraktioner betinget af bredere diskursive konstruktioner og magtrelationer?

Disse spørgsmål bliver besvaret gennem følgende delprojekter:

A. Unge kriminelle i kontakt med socialarbejdere – En følelse af at høre til, forskelscentreret medborgerskab, deltagelse og tillid.
B. Reaching out, pulling in: creating citizens?
C. At lære at klare livet – det levede medborgerskab blandt børn og unge med psykiske diagnoser.

Projektet ledes af professor Hanne Warming og er forankret ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Her er det tilknyttet forskningsgruppen ’Changing Societies: Citizenship, Participation and Power’ (CSCPP). Postdoc Michael Christensen er ansvarlig for delprojekt A, postdoc Kristian Fahnøe for delprojekt B, og Hanne Warming for delprojekt C.

Læs mere om forskningsprojektet og delprojekterne under ‘om projektet’.